Om at gå til psykolog

Individuel terapi kan vi have behov for, når vi føler os overvældede af verdens krav til os. Det er faktisk helt naturligt, at vi en gang i mellem føler os overvældede. Det er et sundhedstegn, da kroppen fortæller os, at “nu er det for meget”. Problemet er, at vi mange gange glemmer at lytte til vores krops signaler – vi vælger at negligere kroppens signaler.

Grunden til, at vi ofte vælger at overhøre følelserne og kroppens signaler er, at vi betragter dem som svaghedstegn – vi bliver bange for, om vi nu kan klare det, og vi vælger at skubbe det fra os. For os ser det måske ud som om, vi er de eneste, der har det sådan, og at alle andre klarer deres liv, og er “stærke”.

Det er ikke ualmindeligt, at vi faktisk hører signalerne fra kroppen, men vi vælger at se bort fra dem, fordi de jo gør ondt. Indtil den dag, hvor vi ligger med stress, eller udvikler en depression. Først da lytter vi. Og da kræver det ofte meget, eller i hvert fald en hel del mere, arbejde at komme op igen.

Der er lavet undersøgelser for nyligt af, at par oftere end for blot få år siden går i terapi. Jeg tænker, at det skyldes, at det netop ikke betragtes som værende et tegn på et svagt parforhold, eller et forhold, der ikke “fungerer”, men snarere et forhold, der er stærkt og åbent for udvikling. Og et parforhold, hvor man vil hinanden og vil udvikling sammen. Netop pladsen til, at man – som par, og som individ i et par – tør at give hinanden plads til at udvikle sig, og at mærke sine individuelle behov, er bindemidlet og styrken i sådan et parforhold. Rummet til at øve sig i at give hinanden den plads, kan findes i parterapien.

Som privatpraktiserende psykolog tænker jeg, at det er synd og skam, at vi går så længe i “stille lidelse” og ikke tager os selv eller vores følelser og behov alvorligt. Men ofte er det jo, fordi vi aldrig har lært, at vi skal lytte til kroppens signaler, følelserne, for måske har vi ikke haft rollemodeller i barndommen, som har vist os, at det at mærke og at føle (også svære følelser) er det mest naturlige i verden.

Og så kommer vi som voksne i krise, ikke fordi vi er svage, men fordi at krisen viser os, at den hidtidige strategi med at negligere og undertrykke følelserne og kropssignalerne ikke længere virker. Derfor kan man sige, at det positive perspektiv på det, at vi kommer i krise, er, at den viser os, at vi skal lære at lytte til kroppen, dens følelser og signaler. Det er selvfølgelig aldrig rart at være i krise, men den kan få os til at re-evaluere og reflektere over vores liv.

Så ofte – alt for ofte – har vi ganske enkelt en holdning til vores kropssignaler i almindelighed og vores følelser i særdeleshed, at det er “forstyrrelseselementer”, der hindrer os i at være “effektive” og “fokuserede”. Disse signaler, som ret beset er fantastiske pejlinger om vores indre tilstand, vælger vi ofte at sidde overhørig. Men det, at sidde vores kropslige signaler overhørig, kan føre til dybe psykologiske kriser, hvor det kan være svært at finde tilbage til os selv. Men ikke umuligt. Det kræver blot mere arbejde end, hvis vi havde lyttet lidt tidligere. Der er dog ingen grund til at ærgre sig over, eller at slå sig selv i hovedet over, at man har ladet det komme så vidt. I stedet kan man glæde sig over, at man nu har valgt at tage sig selv alvorligt. Det at tage dig selv alvorligt betyder, at du har en villighed til at lære at lytte til din krops signaler. Disse signaler bliver dit vigtigste redskab. Gennem terapi kan du lære at tage dig kærligt og opmærksomt af disse signaler.

Når vores følelser “rumsterer”, er der to måder, hvorpå vi kan forholde os til dem. Den ene måde er, at vi kan afvise dem, og skamme os over dem, og dette er måske den måde, vi i barndommen har lært at forholde os til vores følelser, eller muligvis er det den måde, vi er blevet mødt på vores følelser på i barndommen. Men dermed afviser vi eller fornægter dem. Vores forældre har måske ikke formået at give os lov til at give udtryk for vores følelser, og derfor har vi “allieret” os med dem i at afvise og fornægte vores følelser. Dette fører til skam over, at vi har det, som vi har det. Skammen hindrer helbredelsen af følelserne, da den undertrykker dem og gør dem forkert. Men det behøver ikke at være sådan, fordi vi behøver faktisk ikke at undertrykke og skamme os over vores følelser.

Den anden måde er, at vi kan forholde os til vores følelser med kærlighed og omsorg. Ja, det kan godt være, at jeg i min barndom ikke kunne få lov at give udtryk for eksempelvis vrede mod mine forældre, men jeg har det, som jeg har det, og jeg må gerne have det sådan her. Men, hvis jeg i dag skammer mig over mig selv, når jeg er vred, er det meget sørgeligt. Netop dér kan vi se på os selv med kærlige øjne, og ikke fordømme (eller dømme), at vi har det sådan her. Så, kort fortalt, kan vi se på vores følelser med dom, eller med kærlighed. Og det er vores valg i hver eneste situation, der involverer en eller anden form for følelsesudbrud, stort eller lille.

At kontakte en psykolog kan således være en ny start, hvor vi lærer at lytte til, og tage alvorligt, vores følelser, vores krop og os selv. Når vi kærligt, venligt, blidt og nysgerrigt undersøgende tager vores kropssignaler til os, vil vi opleve en større livsglæde, ro og harmoni. Og dette betyder ikke, at vi så ikke længere kan klare presset, men det kan godt være, at vi tager lidt flere pauser i presset for at lytte til kroppen. Psykoterapi handler om ikke at forcere sin forandring, men i allerhøjeste grad at have modet til at blive stående ved det umiddelbare. Dvs., at vi igennem psykoterapien søger at styrke vores evne til at tolerere og rumme svære følelser, fornemmelser og kropslige tilstande. Og at møde os selv omsorgsfuldt og respektfuldt.

Det er vigtigt, at du føler, at du “lander” hos den rette psykolog, så brug derfor gerne lidt tid på at finde den psykolog, som du føler, vil kunne forstå – og arbejde bedst muligt med – dig. Der er rigtig mange dygtige og kompetente psykologer i Danmark med et særdeles højt fagligt niveau, og derfor er den væsentligste faktor, om du føler, at det er én, du ville kunne arbejde sammen med. Stil spørgsmål og krav til din psykolog. Og vigtigst er måske også, at du ringer op og tager en snak med den psykolog, du gerne vil starte hos. Denne samtale kan måske give dig en fornemmelse, om der er den rette “kemi”.

Jeg plejer gerne at sige indledningsvist, at det er vigtigt, at mine klienter gør opmærksom på, hvis der er noget i terapien, der ikke fungerer for dem. Dette kan være særdeles brugbart for den terapeutiske relation, da psykologen måske kan have ideer om, hvad der er godt for dig. Men disse – måske meget velmenende tanker – er ikke særligt brugbare, hvis de ikke er anvendelige for dig. Dette er meget centralt for min måde at lave terapi: Det skal give mening for dig. Det er dig, der er eksperten i dit liv, og som kan mærke, hvor “skoen trykker”. I terapien er det vigtigt at være så tryg, at man kan sige, hvis det ikke er trygt.

Jeg kan kontaktes pr. telefon: 2290 8676 eller pr. e-mail: eksistens(snabel-a)henriktranberg.dk

Ellers håber jeg, at du finder den rette psykolog for dig.

Med venlig hilsen

Henrik Tranberg, cand. psych. og oplevelsesorienteret psykoterapeut

Comments are closed