Neuro Affective Relational Model (NARM)

NARM – Neuro Affektiv Relations Model

NARM bygger på 3 “søjler”:
1) Psykodynamisk teori
2) Somatic Mindfulness
3 En forståelse af overlevelses-stilene i NARM modellen

Psykodynamisk teori siger, at der er modsatrettede kræfter i psyken, som jeg’et gennem sin udvikling må navigere i. Således er der fx normer fra samfundet på den ene side og egne behov og lyster på den anden side. Jeg’et er i en slags balancegang mellem kun at være lydhør over for egne behov og samfundets normer.

Man kan ikke kun være lydhør overfor omgivelsernes behov, og negligere sine egne, ligesom man heller ikke kan være borger i et samfund, hvis man kun er optaget af sine egne behov og negligerer samfundets. Eksempler på førstnævnte ville være mennesker, som “udsletter” sig selv i kontakten med andre mennesker, og et eksempel på den sidstnævnte er psykopaten, eller den antisociale personligheds- forstyrrelse. Den sunde jeg-udvikling foregår ved en afbalanceret tilgang til det at udtrykke egne behov under hensyntagen til andres.

Somatic Mindfulness er en åben, nærværende sansning og undersøgelse af en umiddelbar, nuværende kropslig tilstand. Det blot at være åben og nærværende overfor sine kropslige, emotionelle tilstande, har en helende og transformerende effekt på disse tilstande.

Laurence Heller, PhD.. har udviklet en teori om de såkaldte overlevelses-stile, som barnet udvikler gennem sin interaktion med de primære omsorgs-personer i den tidlige barndom. Han har kategoriseret fem overlevelses-
stile, som hver især har deres udspring i en fejludvikling på bestemte tidspunkter i barnets liv. Han benævner disse fem stile: 1) Connection, 2) Attunement, 3) Trust, 4) Autonomy og 5) Love and sexuality.

Fejludviklingen er relateret til perioder i barnets liv, hvor visse faktorer bevirker, at en optimal udvikling ikke finder sted. Fx er den tidlige connection overlevelsesstil udviklet, mens barnet er i livmoderen og op til det er 6 måneder gammelt. Det er barnet, som ikke tidligt i sit liv får en adækvat omsorg fra den primære omsorgsperson, og som derfor ikke lærer at regulere sig selv på et dybt plan.

Laurence Heller hævder også, at børn, hvis mødre er dybt deprimerede, er i større risiko for at udvikle denne overlevelsesstil (Heller, 2012).
Denne overlevelsesstil er relateret til barnets manglende evne til helt at “lande i kroppen” – det er ofte mennesker, der som voksne, enten har en meget “teknisk” (ikke-følende) tilgang til livet, eller som har en romantiserende, spirituel tilgang til relationer. Fælles for begge undergrupper af connection-stilen er, at deres adgang til sanseindtryk fra kroppen er nedsat.

Igennem kropsterapeutisk, integrativt arbejde, lærer klienten at dis-identificere sig fra den gamle overlevelses-stil for derved at blive frisat til det nuværende øjeblik af flow og væren.

Det terapeutiske arbejde tager derfor udgangspunkt i det, som udspiller sig i terapien nu og her – det være sig kropslige sanseindtryk, tanker, følelser eller hvad der nu end sker i klienten.

Tanken er, at den måde, som klienten har tilpasset sig i sin tidlige barndom, også vil udtrykke sig i relationen mellem terapeut og klient. Helbredelsen af denne, sker ved at terapeuten er behjælpelig i, at klienten kan orientere sig mod sin her-og-nu-værende situation, hvorved hun kan dis-identificere sig fra sin overlevelsesstil.
Metoden er en meget enkel, blid, økonomisk (tidsbesparende) og særdeles effektiv terapeutisk tilgang.
Jeg har afsluttet uddannelsen til certificeret NARM-terapeut hos Dr. Laurence Heller i november 2014, og er således en af de første i Danmark, som arbejder efter denne metode.
Læs mere om NARM-uddannelsen
Kilde: Laurence Heller and Aline LaPierre: Healing Developmental Trauma. North Atlantic Books, 2012

Comments are closed