| |
Henrik Tranberg
Psykolog og psykoterapeut
Tlf. 22 90 86 76
Praksis i Vanløse |
|
| |
| MØDET |
| I bund og grund er al terapi et møde med
dig selv. Terapien kan hjælpe dig med at øge opmærksomheden på dette
møde. Så terapien kan også siges at være træning i at mærke
dig selv og at være med det, der er |
|
|
|
HVILKEN METODE ANVENDES? |
|
I terapien vil fokus være på, hvordan netop du som
menneske oplever din verden
og, hvordan du finder mening i dit
liv.
Jeg anvender overvejende fænomenologisk,
oplevelsesorienteret metode, men ud fra en såkaldt eklektisk tilgang,
hvilket vil sige, at jeg anvender elementer fra
mange terapeutiske retninger for at tilpasse
terapien til netop dit behov.
Blandt andet anvender jeg psykodynamisk tænkning, da
jeg mener, at der er dynamiske og ofte modsatrettede
kræfter i psyken, som er udviklet gennem vores
erfaringer med de mennesker, der har haft betydning
for os, især i barndommen.
Mit fundament er den eksistentielle tænkning
indenfor psykologien, hvilket vil sige, at jeg
arbejder ud fra antagelsen af, at vi mennesker lever
under nogle vilkår, såsom dét at vi skal dø, at
vi har frihed til at vælge, at vi selv skal finde
ud af meningen i vores liv og, at vi alle - i kraft
af vores bundethed til den fysiske krop - er
isoleret fra andre.
|
|
|
|
|
|
|
|
Derudover anvender jeg elementer fra gestaltterapi,
kognitiv terapi og kropsterapi.
Dette kombinerer jeg med mindfulnessøvelser, som
træner klienten i at kunne være nærværende over
for hendes eller hans psykiske tilstande.
Jeg som terapeut stiller mig til rådighed med at hjælpe
dig til at få afklaring omkring din egen situation.
Terapien vil primært være en undersøgelse af
din livsverden, tanker, følelser og forståelse.
|
|
|
|